Nogle gange trænger terrassen også til et nyt look

Med sommeren kommer tiden hvor ens altan eller terrasse skal sættes i stand og gøres fin og sommerklar. Først bruger man en del tid på at få fjernet alger og andet snavs, dernæst kan man godt lide at forny nogle af møblerne lidt. Alt efter hvor meget plads du har så kan det være at du blot skal have dig en ny parasol eller måske et par lækre solsenge, så din tan bliver helt perfekt i år.

Godt dansk design

Der er mange måder at opnå denne følelse af at få sig en ny indretning på sin altan eller terrasse. For nogle skal der ikke mere end nogle nye blomster og krydderurter til, for at alt føles nyt og dejligt. Men for andre skal møblerne måske skiftes ud en gang imellem. Eller også har du bare været så heldig at få en hel ny terrasse, som mangler alle sine møbler.

Man kan gå mange veje, når man skal vælge nye møbler til sin altan og terrasse. Men mange er glade for at vælge godt dansk design. Det er tit lavet på en måde der passer til vores klima her i de nordiske lande og samtidig er det også lavet i den stil der virkelig kendetegner den skandinaviske stil. Så når man endelige vælger sådanne møbler kan man nyde gavn af dem i mange år frem, fordi de bliver ved med at være moderne og smukke.

Et eksempel på sådan et mærke kunne være Skagerak det tidligere Trip Trap. Det er helt klassisk dansk design møbler i lyst træ og lyse farver, alt sammen lavet på en måde der gør dem så tidsløse som overhovedet muligt.

Opdagelsestur i små butikker

Der findes mange steder som sælger Skagerak, både i og omkring Aarhus for eksempel. Det kan være et hyggeligt lille weekendprojekt at tage ud til nogle af de små fine butikker der findes og se hvilke af Skageraks ting de har valgt at bestille hjem. Tit ved sådanne butiksejere lidt mere om lige netop de møbler de har udvalgt sig, så det kan være interessant at snakke med dem om ens overvejelser. Måske de ved hvilket møbel der ville være helt perfekt til den hyggekrog du er ved at indrette. Prøv for eksempel at slå et smut forbi nogle af Ebeltofts hyggelige gader og butikker. Det vil helt sikkert være en dejlig tur, både i forhold til omgivelserne, men også de mulige indkøb der kan gøres.

Den nemme måde

En anden måde hvorpå du kan forny udseendet på din altan eller terrasse på er også ved at købe dig nogle nye krukker til dine planter. I foråret og sommeren skal man alligevel tit plante lidt om, så ens planter for mere plads. Det kan også være nogle af dine krukker har taget skade af frosten og derfor trænger til at blive skiftet ud. Nogle nye farver, materialer eller former kan gøre en verden til forskel. Denne ændring er måske lidt nemmere og billigere at foretage sig.